Ny bog lanceret onsdag den 16. september 2015

Forskeres Fornemmelse for Forretning
– beretning om Configits vej fra forskning til global forretningsmæssig succes.
TALENT – KAPITAL – STRATEGI.

Frank Jensen, Overborgmester i København, holdt en tale ved mødet den 16. september om: ”Danmark som IT-nation” – et emne der diskuteres i Forskeres Fornemmelse for Forretning
Frank Jensen, Overborgmester i København, holdt en tale ved mødet den 16. september om: ”Danmark som IT-nation” – et emne der diskuteres i Forskeres Fornemmelse for Forretning

Bogen handler om, hvordan en særlig god og original ide og teknologi blev gjort til en kommerciel succes af nærmest uendelige dimensioner under kyndig strategisk vejledning – og hvordan det modsatte nær havde sat virksomhedens eksistens over styr allerede i dens første leveår. Den danske softwarevirksomhed Configit står femten år efter sin grundlæggelse, og ved bogens udgivelse, ikke ved en endestation, da den ikke som så mange andre potentielle verdenssucces’er er blevet skyndsomt solgt til en international investor. Derfor har vi stadig til gode at se, hvordan det udvikler sig. Om det bliver startskuddet til en bæredygtig dansk softwaresucces, der kan trække andre med sig inden for uundværlig forretningssoftware.

Laila Muhareb Udby deltog i receptionen. Hun er forfatter og har udgivet bogen: Lille Eid.
Laila Muhareb Udby deltog i receptionen. Hun er forfatter og har udgivet bogen: Lille Eid.

Bogen beskriver virksomhedens udvikling og diskuterer Danmarks muligheder for at blive ikke blot et it-produktionsland med et par håndfulde kompetente softwareudviklere, men en egentlig kreativ, softwareskabende nation, der sætter niveauet for nye typer af forretningssoftware og for opbygning af virksomheder, som får afgørende betydning for samfundets indretning.

 

Bogen koster 300 kr. Ved køb af 10 stk. eller flere ydes rabat på 30 pct.
Køb bogen her.