om

Om Forlaget IIB

Forlaget IIB udgiver titler om iværksætteri, innovation og bæredygtig udvikling.

Første titel er Forskeres Fornemmelse for Forretning. Den handler om den danske softwarevirksomhed Configit, der er skabt af forskere. Virksomheden er en typisk iværksætterhistorie, da virksomheden er grundlagt på en innovativ teknologi udviklet af talentfulde mennesker. Den er også typisk ved, at den først fik kommerciel succes, da grundlæggerne fik tilstrækkelig god forretningsstrategisk rådgivning.

Bogen er endvidere en historie om, at Danmark har forudsætningen for at skabe helt nye store virksomheder inden for software; ikke blot småvirksomheder på 50-60 personer, der kan sælges i en fart til internationale investorer eller konkurrenter, men bæredygtige virksomheder med tusindvis af medarbejdere – under de rette betingelser. Til gavn for hele samfundet.

De næste titler bliver udviklet i tæt samarbejde med de personer og virksomheder, som har noget på hjerte inden for de tre fokusområder iværksætteri, innovation og bæredygtighed. Der kan være fokus på ét af de tre områder eller flere på én gang.

Forlaget er grundlagt i 2015 af Lars Ludvigsen, der har skrevet og udgivet bøger om iværksætteri og bæredygtig kommunikation på eget forlag og Gyldendal Business.